Lysbehandling og akupunktur mod AMD – når øjnene har brug for hjælp
Lever du med svækket syn eller diagnosen aldersrelateret makuladegeneration (AMD), og ønsker du at bremse udviklingen? Hos Randers Akupunkturhus tilbyder jeg en skånsom AMD behandling, hvor lysbehandling og akupunktur kombineres for at forbedre blodcirkulationen og understøtte synscellernes funktion. Jeg har klinik i Randers, og mange af mine patienter kommer fra Hobro, Auning og resten af Midtjylland.
Jeg afsætter den tid, det kræver for at forstå din situation og tilrettelægger behandlingen efter dit behov og sygdommens udvikling.
Hvad er AMD – og hvorfor opstår sygdommen?
AMD, også kendt som forkalkning i øjnene, er en af de mest udbredte øjensygdomme blandt ældre og den primære årsag til svagtsynethed i den vestlige verden.
Selvom navnet antyder forkalkning, skyldes sygdommen ikke kalkaflejringer, men at næringsstoffer ikke når ud til synscellerne, og at affaldsstoffer ikke bliver fjernet effektivt. Over tid fører det til gradvist synstab – mange oplever, at de ser “gråt i gråt”, efterhånden som synscellerne går til.
Øjenlæger har i dag ingen behandlingsmuligheder, der kan stoppe denne proces. Af den grund søger mange patienter mod akupunktur og lysbehandling som et skånsomt supplement. Jeg tilbyder blandt andet også smertebehandling og stress behandling.
En skånsom AMD behandling, der kan hjælpe 6 ud af 10 patienter
Et klinisk studie har vist, at akupunktur kan hjælpe 6 ud af 10 patienter med AMD. Det er især patienter, der ellers står uden behandlingsmuligheder, som oplever en markant forbedring. Behandlingen har til formål at bremse sygdommens udvikling og i nogle tilfælde forbedre synet – særligt ved tidlige stadier af både tør og våd AMD.
Hos mig kombineres tre elementer i behandlingen:
- Akupunktur
- Infrarød lysterapi
- Særligt kosttilskud med højdosis vitaminer
Metoderne øger iltningen, styrker blodgennemstrømningen og stimulerer cellernes naturlige energiomsætning i nethinden.
Sådan foregår behandlingen i praksis
Et behandlingsforløb strækker sig over 15 behandlinger fordelt på to måneder – typisk to gange om ugen. Hver session varer omkring en time og kombinerer akupunktur og infrarød lysterapi. Jeg følger løbende dine fremskridt, så vi kan tilpasse behandlingen efter behov.
Mange patienter oplever:
- Stabilisering af synet
- Forbedret kontrast og skarphed
- Mindre træthed i øjnene
- Generel øget livskvalitet
Nogle opnår direkte forbedring af synet, mens andre får stoppet sygdommens udvikling. Selv små forbedringer kan have stor betydning for dagligdagen – fra læsning til genkendelse af ansigter.